torsdag den 14. august 2008

Optimist stævne i Snekkersten


Der inviteres til stævne for B og C optimistsejlere, hvor vi lægger vægt på det kammeratlige og socialt samvær, og lader sejlsportsaktiviteten være det samlende element under stort hensyn til de unge sejleres ve og vel.
Stævnet er klassificeret som kategori C.
Bureauet, der findes i klubhuset åbner søndag kl. 8.00. Sejladsbestemmelser og anden information udleveres ved registrering søndag senest kl. 9.00.
Startgebyr kr. 80 pr. person betales ved registrering i bureauet inden 1. start.
Skippermøde afholdes kl. 9.00 og første start kl. 10.00
Baner udlægges så tæt på havnen som muligt. Banerne vil være korte, og der søges gennemført så mange sejladser som muligt. Der er præmier til alle og pokal for hver 3. deltager i hver klasse.
Efter sejladserne vil vi sørge for nogle forfriskninger. Præmieoverrækkelse vil ske hurtigst muligt efter sidste sejlads.
Tilmelding senest fredag den 22. august kl. 20.00 TRYK HER eller til
Jan Madsen: jan-madsen@hotmail.com
Husk at oplyse B/C sejler, navn, klub og sejl nr.
Har du spørgsmål kan du ringe eller skrive til Jan Madsen på jan-madsen@hotmail.com eller se vores hjemmeside http://www.sssejlklub.dk/