lørdag den 3. oktober 2009

Klubmesterskab i HAS Ungdom 2009

Solen skinnede i Helsingør d. 3/10-09!
(Ihvertfald i overført betydning)

Desværre var fremmødet til dagens jolle klubmester-skab ikke så stort, hverken med sejlere, forældre eller tilskuere.

De der var mødt frem, var vidne til ekstraordinær tæt og fair sejlet kapsejlads på en trekantsbane med et ekstra kryds/lænse og ½ krydsben.

Der var tre starter med fuld startprocedure dvs. flag og skud. Rammerne var perfekte med jævn vind og helt fladt vand.

Vi havde en "smule" regn og temperaturen var ikke meget over 8 grader, MEN alligevel skinnede solen fra en skyfri himmel.......

Forklaring: Det blev sejlet koncentreret, fair, der blev udvist rigtig god boathandling, god forståelse for regler, alle var med fremme på startlinien - sejladsmæssigt en solstrålehistorie!!

Resultatmæssigt lå sejlerne også ganske tæt:

På 6. pladsen kom Asbjørn, derefter kom Philip (begge C-sejlere), på 4. pladsen kom Marina og som 3'er kom Sofie (begge B-sejlere).

Som nr. 2 kom en stærkt sejlende Magnus (hans sidste sejlads som C-sejler...) og på en solid førsteplads kom Pernille.

I klassen for Feva-joller var der kun mødt en (men sej) besætning op - nemlig Mads og Patrick. De sejlede godt og vi kunne se, at samarbejdet på båden fungerede super.
De kan nu kalde sig klubmestre 2009 i Feva-klassen.

Efter sejladserne var der frokost og præmieuddeling. Derefter havde Jeanette og Bjørn fundet på nogle landkonkurrencer, som vakte jubel, da præmierne var til den søde tand...

Efter en lang dag på vandet (og i vandet for Pernilles vedkommende), mad og lidt leg, brød vi op kl. ca. 15.

Næste år håber vi på et større fremmøde, og vi håber at kunne sejle om klubmesterskabet lidt tidligere, så vejret er lidt varmere.

En stor hilsen til alle fra trænerne og de fremmødte forældre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar